Klokkestenen

Klokkestenen

Klokkestenen er et flere tusinde år gammelt dyssekammer, der giver klare toner fra sig, når man slår på den. Mange fortællinger knytter sig til klokkestenen, blandt andet, at man må få et ønske opfyldt, når den afgiver sin lyd.

Klokkestenen er anlagt mellem 3500-3100 år før Kristi fødsel, og ligger på Lyø´s vest side med udsigt til Als. Klokkestenen kan nås ved at følge Vestensvej eller Revvej .

På Lyø var der oprindeligt omkring 52 høje og stendysser. I dag er der fem tilbage. De lettest tilgængelige ligger ved Østensvej, Vestensvej og Smedegyden.